Kommissorium for Senior 60+ udvalget (”kontaktudvalget”)

Sammensætning

Kontaktudvalget for Senior 60+ består af 5 personer. 1 bestyrelsesmedlem og 4 medlemmer valgt af medlemmerne i Senior 60+. Medlemmerne i Senior 60+ vælger medlemmer til kontaktudvalget efter behov, og 15 medlemmer kan når som helst anmode om, at der sker nyvalg af 1 eller flere medlemmer. Kontaktudvalget udpeger selv formanden.

Ansvar & myndighed

Udvalget er budgetansvarlig for de kontingentmidler, som Senior 60+ råder over. Den bestyrelsesansvarlige holder bestyrelsen orienteret og visa versa og sikrer at Senior 60+ gennemfører aktiviteter, som er afstemt med bestyrelsen og i overensstemmelse med BB’s formål. Kontaktudvalget har ansvar for den del af hjemmesiden, der handler om Senior 60+.

Opgaver
Kontaktudvalget for Senior 60+ har følgende opgaver:

  • Er kontaktpersoner i forhold til potentielle nye medlemmer på 60 år og opefter, som ønsker at spille bordtennis i spilletiden for Senior 60+.
  • Byder velkommen til nye, når de kommer til klubben for første gang.
    Det er nemlig vigtigt, at man som ny føler sig velkommen og med det samme får mulighed for at spille med os andre.
  • Koordinerer Senior 60+ medlemmernes interesser omkring ældrebordtennis.
  • Udvalget står for organisering af ældreafdelingens Juleturnering, klubmesterskaber samt diverse turneringer m.m. i løbet af sæsonen.
  • Udvalget koordinerer medlemmernes behov vedrørende organiseret træning og tager initiativ til indgåelse af aftaler med trænere.
  • Udarbejdelse af budgetønsker for Senior 60+.
  • Indmeldelse af et nyt medlem skal af formelle grunde godkendes af bestyrelsen.

Kvalifikationer for udvalgsmedlemmerne

  • Lyst og evner til at kommunikere og motivere omkring den almindelige træning og de fælles aktiviteter
  • Social orienteret bl.a. i relation til forebyggelse og løsning af konflikter

Mødefrekvens

Der afholdes formelle møder 1-2 gange pr. halvsæson á 2 timer.

Der udarbejdes referat af møderne. I referaterne foretages der bl.a. en opsummering og evaluering af afholdte aktiviteter siden sidste møde, og der redegøres for planlagte aktiviteter.

Kontaktudvalgets medlemmer er i løbende dialog omkring afviklingen af den daglige træning og de fælles aktiviteter.