Senior 60+ bordtennis

Klubmesterskab 2019 for 60+’ere

Onsdag den 23. oktober 2019 afholdt 60+ afdelingen klubmesterskab for A-, B-, C- og D-spillere. Det er glædeligt, at så mange spillere deltog, og de fordelte sig med cirka lige mange deltagere i hver række. Især var det glædeligt at mange nye medlemmer deltog for første gang. Der var også mødt mange tilskuere op blandt dem træner Lars Møller og formand Klaus Pedersen. Herudover kunne man glæde sig over, at årets klubmesterskab havde så højt et niveau i forhold til sidste år.

Stemningsbilleder fra stævnets opstart og den hyggelige frokost - der var højt humør hele dagen

A-rækken

Her blev der spillet 2 indledende puljer, hvor vinderen af puljen mødte nummer 2 i den anden pulje i en semifinale. Finalen blev spillet mellem Gert Jørgensen og Rolf Olsen. Det var en gentagelse af sidste års finale. Finalisterne blev enige om at spille bedst af 7 sæt. Gert kæmpede bravt, og havde man holdt til bedst af 5 sæt havde Gert vundet klubmesterskabet. Således gik det dog ikke, idet Rolf viste sig at have den bedste kondition og udholdenhed, og kunne således blive en fortjent klubmester for andet år i Træk.

Rolf ønskes tillykke med klubmesterskabet!

B-rækken

Her spillede alle mod alle. Der var mange spændende og tætte kampe. Og før de sidste kampe gik i gang lå flere spillere til at vinde rækken. Kurt Thomsen viste sig dog i længden at have den for­nød­ne kondition og udholdenhed. Han vandt således som den eneste alle sine kampe og blev en for­tjent af vinder af B-rækken. Med sejren følger også retten til at ”mænge” sig med A-spillerne til klubmesterskab næste år.

Præmietagerne i A-rækken (tv) Rolf Olsen og Gert Jørgensen og B-rækken (th) Kurt Thomsen og Ole Hebsgaard

C-rækken

Også i C-rækken blev der spillet indledende puljer, hvor vinderen af puljen mødte nummer 2 i den anden pulje i en semifinale. Finalen stod mellem Kurt Klifoth og Bruno Nielsen. Det hører med historien, at Kurt forinden finalen havde været igennem en lang og udmattende 5-sætskamp i sin semifinale mod Niels Pio. I finalen viste Bruno dog ikke nogen nåde, da Kurt blev smashet ud blandt de mange tilskuere (undskyld Kurt). Bruno var lige ved sidste år, men i år var der ingen slinger i valsen. Bruno er den fortjente vinder af C-rækken, og herved også retten til at spille i B-rækken fremover.

D-rækken

Indledningsvis skal bemærkes, at standarten og niveauet i D-rækken i forhold til sidste år er steget betydeligt. Her har mandagstræningen anført af Gert og Esther medvirket til at mange kampe endte ud i 5-sæt. Desuden er gejsten og det sociale sammenhold prisværdigt helt i top.

Ligesom i øvrige rækker blev der spillet indledende kampe i to puljer, hvor vinderen af puljen mødte nummer 2 i den anden pulje i en semifinale. I finalen mødtes Solveig Henriksen og Lis Ahlfors i en spændende finale. Solveig viste sig dog at være den stærkeste og blev en fortjent vinder af D-rækken. Sejren giver også Solveig retten til at gøre sig gældende i C-rækken til næste klubmesterskab.

Præmietagerne i C-rækken (tv) Bruno Nielsen og Kurt Klifoth og D-rækken (th) Solveig Henriksen og Lis Ahlfors

Der skal fra stævneledelsen lyde en stor tak til de personer, der hjalp til i forbindelse med klubmesterskabets afvikling.

I 2020 vil klubmesterskabet blive rykket frem til foråret i lighed med seniorerne, hvor også 60+’eres mesterskab kan afvikles som en slags afslutning på sæsonen.

Tj

 

 

 

 

Udskriv Email

Kultur og bordtennis

 

Kombinationen af kultur og bordtennis udviser et koncept, der er holdbart. Det kan sagtens lade sig gøre at afholde et bordtennisstævne efterfulgt af en rundvisning på Bellevue Teater, der har Arne Jacobsen som den altdominerende arkitekt. Han har tegnet og designet alt fra gulv til loft. Med andre ord han har haft en finger med i alle teatrets finurligheder.

Vi var 30 der deltog i en dobbelturnering i Grøndalscentret, hvor konceptet er, at en stærk spiller er makker med en ikke så dygtig spiller. Det er svært at planlægge, hvilket turneringsleder Gert måtte sande, da konceptet ikke holdt hele vejen. Et andet mareridt for en turneringsleder er, at når der kommer afbud i sidste øjeblik. Heldigvis var der dukket flere tilskuere op, der ville overvære den spændende turnering. I stedet for at være en passiv tilskuer blev de hurtigt engageret til en aktiv tilværelse som spiller. Selv om der ikke er præmier (flasker) på spil, bliver der gået til stålet, i det spillerne sætter en stor ære i at vinde så mange point som muligt. En anden pudsighed er, at der blev spillet 2 sæt til 15, og den der først  nåede 15, var vinder af sættet. Med kun 2 sæt kunne uafgjorte kampe også forekomme.

Efter frokosten gik turen til Bellevue Teatret, hvor Per, der er arkitekt og ekspert i Arne Jacobsen, tog imod os. (Per havde også deltaget i  turneringen).

Vi fik først en lille introduktion i teatrets historie. Bagefter gik turen til teatersalen, hvor der er plads til 750 tilskuere. Teatersalen skal forestille, at man sidder på stranden, og for at understrege dette kan loftet skydes til side, så man kigger op i himlen. Der var desværre ikke mulighed for at komme om bag scenen, da skuespillere var i gang med at indøve et kommende teaterstykke. På vores vej op til balkonen var der flere Jacobsen-detaljer, som man kunne betragte. Efter rundgangen i teatret blev vi samlet i foyeren , hvor teatrets direktør fortalte om planer for fremtiden. Et er sikkert, det er ikke kun ”Folk og røvere i Kardemommeby”, der er på tapetet, der er også mange planer for den kommende tid. Det skal nævnes, at Bellevue Teatret ejes af Gentofte kommune.

Efter rundvisningen spadserede vi langs med Bellavista, der er et mønstereksempel på Arne Jacobsens arkitektoniske og unikke evner. Vi fik vist, hvor Arne Jacobsen boede, hvor han brugte kælderen til sin tegnestue. Arne Jacobsens bolig med flere ejes i dag af Real Danmark. Hver gang der en der fraflytter sin bolig, bliver den sat i stand, og i denne periode er det muligt, at besøge husene.

Vi sluttede af med at krydse Strandvejen og gå tilbage langs den strand, som Arne Jacobsen også har haft en finger med i spillet. Denne del af Bellevue strand er gratis. I det fine efterårsvejr var der kun en enkel vandhund og en pige på den flotte sandstrand.

Tak til Gert og Per for en god turnering og et spændende foredrag om Arne Jacobsen.

Tommy

Udskriv Email

Kampagne uge 37 en kæmpe succes!

BAT60+ afholder hvert år en landsdækkende kampagne i uge 37 for at få flere ældre til at spille bordtennis. Det er lægeligt bevist, at bordtennis er et spil, der er godt for helbredet, samtidig med at det holder en aktiv på en sund måde. Også i Brønshøj er vi hoppet på kampagnebølgen for at få  flere 60+’ere til at spille i klubben. Som optakt til kampagnen var der en artikel i Brønshøj-Husumbladet om ældrebordtennis.

Da vi ankom til spillelokalet ved 9-tiden, var folk allerede mødt op. Vi var lidt overraskede, men det var bare forspillet til de mange personer, der dukkede op for at få en prøvetime. Vi havde besøg af i alt 13 personer, der kraftigt overvejer at indmelde sig i Brønshøj. Heraf  var der 4 damer, som blev opfordret til at tilslutte sig ”Tøseholdet”. I dagens anledning måtte dametræningen foregå på færre borde. Vi takker ”tøseholdet” for udvist konduite. Blandt de 13 fremmødte var der flere, der blot skulle have banket noget ”rust” af, og så gik det der ud af. Til de personer der var nybegyndere, var vores robot et stort hit. Der blev spillet og grinet af hjertets lyst. Så med dette fremmøde og spilleglæde, må det konkluderes, at kampagnen for Brønshøj har være en ubetinget succes. Til sidste er der blot at sige: ”Tag godt imod vores nye medlemmer. Lad dem ikke stå at trippe, men få dem aktiveret ved at inddrage dem i spillet. Få dem til at føle sig  velkomne”

 

Ole og Tommy

Udskriv Email

International bordtenniscamp 2019 på Halvorsminde efterskole i Hjørring

 

Den 26. juli drog fire 60+ Brønshøjere til Hjørring for at deltage i en 5 dages træningslejr udi bordtennis for 1. gang i vores liv. Vi var meget spændte, der var 2 træningspas á 2½ time om dagen. Kunne vi holde til mosten?

Det var Ole Dons og Henrik Hedegaard samt Solveig Henriksen og undertegnede fra tøseholdet. Ole, Henrik, Solveig og Nina checkede ind i en Yaris 1,3, hvor der lige var plads til 4 inkl. bagage. Hvis vi havde være 4 piger, havde der ikke været plads, men drengene var som sædv. gode til at begrænse bagagen. Vi kørte først til Klint ved Nykøbing Sj. for at hente Henrik, der havde været så sød at invitere på frokost på Martinus Center. Henrik arbejder for Martinus Institut på Frb., som er grundlagt af en dansker ved navn Martinus (1890-1981, martinus.dk).

Efter en herlig vegetarisk frokost på en skøn solrig terrasse og en rundvisning på det store center sluttede vi af med den bedste chokoladeis, jeg ever har smagt, det var vegansk økologisk is fra Skarø Is. Det bliver ikke sidste gang – mums! Ole gav is – tak.

 

Indkvartering 

Så gik turen via færge fra Odden Havn til Århus, og vi landede planmæssigt på Halvormindes Efterskole nær Hjørring. Alle faciliteter ok, pæne badeværelser og toiletter, stor spisesal. Værelserne var lidt slidte men rummelige og ok. Man kunne få flersengs- og enkeltværelser. Og så var der andre Brønshøjere med, Lars Bo Kaspersen, A-spiller med sine 2 drenge, og Viggo med sin far. 3 drengespillere med fædre, så vi var en meget hyggelig gruppe og holdt lidt sammen.

Vi var 112 personer inkl over 20 frivillige, trænere, coaches, ledere mm. fra hele verden, eleverne var børn, teenagere, voksne og 60+ere også fra hele verden. Der var svenskere, nordmænd, tyskere, englændere, franskmænd, spaniere, russere, ægyptere, polakker, og selvf. kinesere mm. I alt 43 nationer, det var sgu en hel Noas Ark! De fleste af trænerne har været topspillere i international bordtennis og er nu trænere/coaches. Vi så nogle opvisninger af disse trænere et par aftener live, kan bordtennis virkelig spilles sådan? Ja – utroligt!

 

Intensiv Træning

Første dag blev vi inddelt i hold. Da det var et helt spørgeskema, vi skulle udfylde ifm. tilmeldingen, havde de i forvejen en god fornemmelse af os.

Solveig og jeg blev undervist sammen, og det var primært stabilisering af grundslag i alle detaljer og korrekt benarbejde, herunder balancen. Vi har jo lært en masse af vores trænere i Brønshøj, men 1-2 trænere skal undervise ca. 20 tøser og har derfor ikke mulighed for at arbejde så specifikt og intensivt som her, hvor der var 1-2 trænere til 4 personer eller endda én, der koncentrerede sig 100% om én spiller ad gangen. Henrik vores A-spiller blev rykket op i en noget bedre gruppe, og Ole blev kun trænet lidt i grundslag men meget i håndled, loop og placering. Så 1. træningspas var primært individuel kinatræning – næsten 40 min. pr. person i 5 dage. Det er mange år siden jeg har fået træningsopmærksomhed så længe, det nød jeg.

 

 

Træningspasset om eftermiddagen var øvelser i det, vi havde gennemgået om formiddagen. Aldrig har jeg svedt så meget til begge pas, nogle øvelser kendte vi, men der var også mange nye, og her gik 2 trænere rundt mellem 5 borde og roste det rigtige og rettede på det der skulle forbedres.Af og til var der kampe, hvis der var skadede spillere fra andre hold, der kun skulle spille i vores tempo, eller børn som var lidt trætte. Nogle børn var der i alle 3 uger, de var trætte og motivationen var måske også på retur, så her gjaldt det om at kunne vride et par smil fra dem.

Om de var dygtige? Ja, ofte fejede de os bare ud af banen.

 

 

 

Træningsfaciliteter

Der var to relativt nye, store haller, én på efterskolen, og en 2,5 km derfra, vi blev fragtet til sidstnævnte i shuttlebusser, men vi fandt dog hurtigt ud af at køre selv, det var mere komfortabelt. Der var lidt asen og masen, når vi skulle ind i 9-personers-busserne, for ikke alle kunne jo komme med de første  busser. Så var der endvidere en teatersal på selve efterskolen med 5 borde, hvor vi som regel havde vores 2. træningspas om eftermiddagen.

 

 

Skafning

Morgenmaden var upåklagelig, nærmest en brunch. Frokost og aftensmad var sunde, en klar fordel, når man yder så meget fysisk. Salater, pasta, ris og kartofler, suppe ofte med kartofler samt hvidt brød og rugbrød. Der var en vegetarbuffet og en med kød, men de lignede hinanden bortset fra kødpålæg til kødspiserne til frokost og kylling, skinke mm. om aftenen. Det var enkelt, men der var hvad der skulle være. Altid frugt, altid brød. Forskellige dressinger, nøddeblandinger og croutoner til at sprøde salater og supper.

Til begge træningspas var der altid frugt, og endvidere te og kaffe om eftermiddagen. Vi manglede ikke noget. Alkohol er no go hele dagen, og det er absolut ok med så mange unge. Men efter 22:30 kunne vi voksne købe en øl eller en flaske udmærket vin, og det var fint, efter 1-2 glas var vi lige til at gå på hovedet i seng, og tro mig vi sov godt.

 

Blev vi så bedre til bordtennis?

(Jeg kan kun tale for mig selv, hvis I vil vide mere må I have et supplerende indlæg fra de andre deltagere).

Jeg har spillet i 5 år som 60+er – aldrig tidligere bordtennis. Men håndbold op til oldgirls-alderen, slidgigt i det ene knæ stoppede den sport, da jeg var i 50erne. Men jeg kan stadig spille bordtennis, har dog anskaffet mig et spec. knæbind med stivere i siderne, der beskytter knæet mod vrid (og mod kulde om vinteren). Jeg har spillet tennis i 20års-alderen, og selv om det næsten er 40 år siden, kunne den svenske træner straks se det på min forhåndskontra/loop. Jeg brugte meget strakt arm. Han lod mig forstå, at forhånden drejer sig om at bøje armen, ligesom når man drikker øl eller anden spirituosa (det lærte jeg jo i min ungdom J, så det var ikke så svært). Så selv om vi på tøseholdet har lært det samme af de fremragende trænere, fik jeg her præciseret de små detaljer 5 dage i træk med to træningspas dagligt – intensivt og med en personlig træner, og jeg vil vove den påstand, at jeg nu forstår grundslagene. Og må også erkende at alderen ikke gør det nemmere at lære nyt eller aflære gamle uvaner. Så med det jeg kunne – parret med de 5 dage, mener jeg at have forstået grundslagene og hvordan jeg skal arbejde videre med dem. Jeg mangler mere træning og selvtræning, jeg mangler i høj grad at få indarbejdet cha-che-trinene og også placering, men jeg har forstået og ikke mindst husket principperne, og så er resten op til mig selv.

Samtidig vil jeg pointere, at hvis man kommer som helt grøn, tror jeg ikke, man ville få det samme ud af det, så ville man kanske blive skrupforvirret. Mit gæt er, afhængig af eget niveau og indsats, er det nok godt at have min. 2-3 års erfaring, inden man tager på camp. Så campen har givet mig mere blod på tanden også til selvtræning – og til opvarmning, som vi lavede hver dag før træningspassene. Og også til at fokusere på hvad der er mest nødvendigt for mig at træne, og det er jo forskelligt fra person til person.

Henrik Hedegaard tilføjer følgende: ”Med det beskrevne flertal af elitespillere (herunder udenlandske aktive landsholdsspillere) og -trænere kvalificerede jeg mig faktisk osse kun til den nederste 16 personers-gruppe (der så var opdelt i 2 x 8, hvorfor jeg trænede forskudt af de andre).  Jeg har jo en skæv spillestyrke med en baghånd mindst én klasse over forhånden, så der var meget fokus på elementerne i forhåndsloopet: siden en lille smule til, vægten fremme på tæerne, ned i knæene, foroverbøjet, rotere med hoften som "omdrejningspunkt", ramme bolden foran kroppen (jeg har en doven tendens til at ramme den senere), for ikke at glemme at se på bolden og koordinere slaget.  Som mand kan jeg jo dårligt rumme alt dette på én gang, det vigtigste for mig er at få den rigtige kropsrotation ind i slaget, så denne med tiden (forhåbentlig) blir mere automatiseret.  Sku I der læser disse linjer derfor nogensinde se mig forsøge forhåndsloop uden denne passende drejning af kroppen, er I hermed bemyndiget til straks at bringe mig ud af vildfarelsen!  ;-)

 Osse jeg var meget glad for at prøve kræfter med den intensive træningslejr med mange gode input og inspiration!  At maden for en mangeårig vegetar måske ikke lige fik englene til at synge, betyder mindre – det siges jo så klogt at vi ikke lever for at spise...”

 

Evaluering og feedback.

Hver eneste gang vi mødtes til træning (check-in) spurgte trænerne, "hvad skal du træne nu", det skulle vi svare på hver gang (de vidste det jo godt, de havde jo set os ud). De satte måske nogle flere ord på. Når træningen var færdig, spurgte de (check-out): "hvad fik du ud af træningen? Hvad var godt, hvad skal vi lave om på i fællesskab?". Men det sluttede ikke der – nej, nej  .

3 gange på de 5 dage mødtes vi med vores trænere 1 time om aftenen, hvor vores gruppe (Ole, Henrik, Solveig og jeg) sad sammen. Så var der grundig individuel evaluering, og vi kunne stille alle mulige og umulige spørgsmål. Ting vi selv havde tænkt over, og som de havde bemærket om os, men også helt generelle ting om bordtennis, som lå os på sinde. Vi fik udleveret et A2-skema og skulle udfylde med noter på de aktuelle dage. Vi fulgte også med i de andres evaluering og lærte også af det, og alle havde vi noget vi var gode til, som bare skulle finpudses, og noget der virkelig skulle prioriteres. Så vi tog hjem med en grundig viden om hver især, hvad der er det vigtigste i træningen fremover. Og vi fik også ros for det vi opnåede. Gentagelser fremmer jo hukommelsen, og det hjælper jo en gammel kone som mig.

 

 

Trænerne

Solveig, Ole og jeg blev primært undervist af en svensker ved navn Fredrik Asklund, ham var vi meget glade for, måske fordi han i sit arbejdsliv underviser børn med udfordringer fx autisme. De bliver undervist i bordtennis, de har særlige behov for opmærksomhed, men også for at være del af en gruppe, og den variation får de i bortennisverdenen. Derudover fik vi også glimrende undervisning af hans landsmand Thomas Johansson, der er træner i en af Sveriges fremmeste bordtennisklubber. Når man er tilmeldt campen, får man en udførlig PDF-fil med beskrivelse af samtlige trænere. (Se link til hele programmet nederst i dette indlæg).

 

Historien bag campen

Hvordan kommer sådan en global camp op at stå, og så i Danmark, ovenikøbet i Hjørring? Og med tidligere topspillere fra hele verden, der indbyrdes har været store konkurrenter?

Der skal ildsjæle til, der brænder for en ide og som vil ofre rigtig meget tid på at udføre den.

I bordtennisklubben B75 har de Lars Rokkjær, hans familie og flere andre. De har sammen fået et så stort arrangement op at stå, og Lars har været idemand og fået alle andre til at tro på det. Det kan han naturligvis ikke alene, men Lars brænder for at samle mennesker og få dem til sammen at udvikle sig, først og fremmest menneskeligt, for et menneske i balance udvikler sig også bedre sportsligt, og så ender det med en engageret træner.

Lars kender gud og hvermand, men at det er lykkedes at samle så mange tidligere topspillere, der i dag er trænere og coaches fra hele verden – er en bedrift af de største. De mødes for at være sammen, det tæller stort, men også for at undervise alle mulige aldre og nationaliteter. Jeg vil anbefale jer at google Lars Rokkjær og finde "International Bordtenniscamp 2019" på Facebook, hvor I kan finde mange oplysninger om ham. Men campen er kun kommet i stand fordi alle i miljøet, der kender ham, har bakket op om ideen, og fordi han har formået som lærer at sprede sine positive pædagogiske principper, som han er anerkendt for globalt. Jeg tror alle disse dygtige trænere udvikler nye ideer sammen og udvikler sig selv pædagogisk. Udover det sociale – de hyggede sig. Derudover er der også unge trainees med, som starter som hjælpetrænere.

Det var sgu en helt fantastisk oplevelse at være en del af og hvis jeg kan komme med til næste år, står jeg først i køen!

Link til program med træneroplysninger for 2019 bordtenniscampen: http://www.b75.dk/images/PDF/Sommerlejr_2019/sommerlejr2019DK.pdf.

Nina O. Andersen

Fotos af Ole Dons.
Brønshøj Bordtennis 60+

 

 

Udskriv Email