Rejs dig ved det træ…

Tilskuer (søn af T.A) (øtv), Guang Cheng (B 77 7, øm), Tonny Albrecht (B 77 7, øth)
Jonas Magelund (BB11, mtv), Tobias Sørensen (BB11, mth)
Michael Egeville (BB11, nederst)

Vi er atter i Serie 4 Pulje 5

Torsdag d. 6. februar 2025 kl. 19:30.

Grøndal MultiCenter.
Klublokalet.
Hjemmebane.

Brønshøj Bordtennis 11 vs. B 77 7.

Der var ild i klublokalet

Der var gang i rigtig mange, samtidige hjemmebanekampe denne aften.

Klublokalet stod nærmest i flammer.

Glimrende omgivelser for vores team, som nok lige skulle have brændt nogle inflammatoriske, højbetændte traumer af fra forrige kamp.

Rejs dig ved det træ du' faldet ve'...

Der var dømt oprejsning, og det var ikke svært at finde ild til battet i et lokale fyldt til bristepunktet med hjemmebanekampe.

Alle hjemmebanehold kæmpede tydeligt passioneret, og indædt, for klubbens ære.

Det kunne mærkes.

Vi rejste os ved det træ...

Den energi røg direkte i battet, og sparkede B 77 7 for hårdt ud af døren med et nederlag på 9-1.