Solid sejr – men á point og bedre målscore er ikke nok!

Bo Munch (BB11, øtv), Aksel Beckmann (AIF4, øtv2), Mark Beckmann (AIF4, øth2), Marjan Yousefi (AIF4, øth)
Jonas Magelund (BB11, mtv), Tobias Sørensen (BB11, mth)
Michael Egeville (BB11, n)

Brønshøj Bordtennis 11 (BB11) mødte Albertslund IF 4 (AIF4), i Serie 4 Pulje 5, på hjemmebane 12. december 2024 kl. 19:30.

Vi havde sat os op til at realisere en sejr på mindst 8-2, med den hensigt at gå ind i det nye år side-om-side med puljens nr. 1 på både point og score.

Brønshøj Bordtennis 11 går fra kampen med en solid sejr på 9-1, og starter dermed 2025 á point og med en bedre score på blot én enkelt over puljens registrerede første plads igennem det meste af sæsonen.

Det regnede vi umiddelbart med ville sende os op og overtage tronen på første pladsen.

Det skulle vise sig at være en begrænset, og åbenbart utilstrækkelig, læsning af turneringsreglementet.

Efter et par dage på en fortsat anden plads – á point og med bedre målscore – mister holdlederen hos Brønshøj Bordtennis 11, vel i et ret stort omfang, tålmodigheden og kontakter ledelsesgruppen hos Bordtennis Danmark:

Brønshøj Bordtennis 11 forstår ikke at vi på baggrund af a point direkte imod 1. pladsen OG en samlet bedre score kan rangere som gruppens nr. 2? Jeg kunne godt tænke mig at du lavede et skriv der forklarer alle medlemmer i Brønshøj Bordtennis hvorfor dette kan være rimeligt? Vi er a point, men har en samlet bedre score? Hvordan, Claus? Hvordan får vi min klub til at forstå det?
Michael Egeville
Brønshøj Bordtennis 11

SVAR FRA CLAUS ARNSBÆK, ledelsesgruppen Bordtennis Danmark:

Jeg vil gerne hjælpe med at forklare placeringsreglerne i henhold til turneringsreglementet.

Kære medlemmer i Brønshøj Bordtennis, Jeres frustration omkring placeringen som nr. 2, selvom I har vundet den direkte kamp mod 1. pladsen og har en bedre samlet score.

Lad mig forklare hvordan placeringerne afgøres ifølge turneringsreglementet.

Ved turneringens afslutning, når to eller flere hold står lige på point, afgøres placeringen efter følgende prioritering (kun de involverede hold betragtes):

1. Flest kamppoint i indbyrdes holdkampe
2. Bedste kampscore i indbyrdes holdkampe (forskel vundne-tabte individuelle kampe)
3. Bedste sætscore i indbyrdes holdkampe (forskel vundne-tabte sæt)
4. Bedste kampscore i samtlige kampe (forskel vundne-tabte individuelle kampe)

Det vigtige at bemærke her er at den samlede score (point difference) først kommer i betragtning som punkt 4, efter alle de andre kriterier er undersøgt.

Den direkte kamp er kun én af flere indbyrdes kampe, hvis der er flere hold involveret i pointlighed.

Når I ender som nr. 2, betyder det at et af de højere prioriterede kriterier (1-3) har været udslagsgivende før man når til punkt 4 om den samlede score.

Det betyder i jeres indbyrdes opgør imod Posten at i har en dårligere sætscore

Posten 19 vundne sæt
Brønshøj 16 vunde sæt


Derfor stemmer stillingen fuldstændig overens med reglementet.

Med venlig hilsen / Best regards
Claus Arnsbæk Konsulent / Consultant BORDTENNIS DANMARK IDRÆTTENS HUS
Claus Arnsbæk
Konsulent

Når man, uden at have konsulteret et helt separat reglement helt ned på kommaet, orienterer sig på Bordtennisportalens stillingsoversigt, bliver man vel i bedste fald bare “forvirret” – og i værste fald direkte vildledt. Hele vejen hen over stillingsoversigten er tallene identiske for 1. og 2. pladsen – undtaget for scoren, hvor Brønshøj Bordtennis 11 ligger en my stærkere.

Når der således, som tilfældet jo angiveligt er, ligger andre særkriterier til grund for stillingsoversigten, virker det vel fuldstændigt lige for at sørge for at liste disse “tillægskriterier” direkte i tabellen, så enhver deltager utvetydigt kan holde de respektive teams direkte op imod hinanden, uden at skulle ud at læse særskilte reglementer helt ud på kommaet, og tælle indbyrdes sæt og alt muligt andet på både hænder og fødder, for at forstå hvad Bordtennis Danmark -egentlig- mener med sine relativt absurde tabeller.

Vi er jo nogle der bruger disse tabeller, aktivt, til at forberede vores spilleplade.

Men du kan jo selv lige prøve at kigge:

Stillingsoversigt. Vildledende?