Her til og ikke længere!

Her til og ikke længere!
Jonas Magelund (øtv), Michael Egeville (øm), Bo Munch (øth)
Bjarne Coster (tilskuer) (nm)

Når selv det stærkeste ikke er godt nok

Puljens nr. 1 møder puljens nr. 2

Kasper Schulz (1408), Binh van Phuc (1344) og Mogens Jørgensen (1255) – alle fra Posten – puljens hidtidige nr. 1.

Brønshøj Bordtennis 11 vs. BTK Posten, København 3.

Torsdag d. 9. januar 2025 kl. 19:30.

Kamp nr. 448488.

Vi er i Serie 4 Pulje 5.

Der var sendt en udryddelsesgruppe

Der var helt klart sendt en oprydningsgruppe. De var kommet for at udrydde – no doubt.

Posten stillede i vild, ny konstellation – og der var aldrig tvivl om hensigten.

Skabet skulle sættes!

Skabet skulle sættes i slaget imellem puljens konsekvente nr. 1 og Brønshøj Bordtennis’ bemærkelsesværdige to’er, som faktisk frem til i dag havde en marginalt bedre målscore, men har måttet affinde sig med en tildelt 2. plads i henhold til Bordtennis Danmarks temmelig pudsige regler for bordtennisturneringen.

Posten har i hele sæsonen ligget nummer ét, og det havde de tydeligvis tænkt sig at blive ved med! (Også uanset at vi stønnede dem hårdt i nakken).

Men i dag var Posten kommet til Brønshøj.

Den førsteplads skulle bevares!

Det blev et sindsoprivende drama, der allerede begyndte i den indledende double.

Brønshøj Bordtennis 11 har ikke tabt én eneste double i hele turneringen frem til nu, og det rystede klart vores stærkeste opstilling at komme bagud 0-2 i de første 2 sæt. Herfra plejer det at være en mere end almindeligt svær opgave at komme tilbage i kampen.

Vi har ikke tabt én eneste double til dato, Jonas.
Og det har vi fandme heller ikke tænkt os at gøre i dag, ok?
Michael Egeville
Brønshøj Bordtennis 11

Vi hiver 3. sæt 11-9 og 4. sæt 11-8 og er pludselig, til Postens vilde frustration, totalt tilbage i kampen!

Da vi sænker Posten 12-10 i 5. sæt har vi lige som budt velkommen til Brønshøj!

Resten af showet bliver på Brønshøjbetingelser!

Sådan en genrejsning, fra at have været nede 0-2 til at vinde doublekampen, satte definitivt stregen i sandet.

Her til og ikke længere!

De kom med alt hvad de havde, men “alt hvad de havde” rækker ikke i Brønshøj Bordtennis’ hellige haller.

Vi lagde Posten fladt ned 7-3, og sætter dermed Brønshøj Bordtennis solidt på 1. pladsen i Serie 4 Pulje 5.

Respekt!

Lars Bo Kaspersen, mandagstræner

Andreas Lonnebjerg, onsdagstræner

Uden jeres indsigt og konstante drive havde vi aldrig nået det her.

Brønshøj Bordtennis er en holdindsats!

Respekt til alle der deltager!

HVAD KÆMPER VI FOR...?!