RESULTATER FRA SERIERÆKKENS GRUNDSPIL

Serierækkens præstationer efter endt grundspil 2024/2025

SERIERÆKKEN

Grundspillet i holdturneringen 2024/2025 er slut.

Vi tager et hurtigt kig på hvordan Serierækken hos Brønshøj Bordtennis har klaret sig igennem sæsonen 2024/2025.

RESULTATER

GRUNDSPILLET 2024/2025

RÆKKE HOLDNAVN NR
1 Østserien Pulje 1 Brønshøj Bordtennis 1 10 / 10
2 Serie 1 Pulje 1 Brønshøj Bordtennis 3 2 / 9
3 Serie 2 Pulje 3 Brønshøj Bordtennis 5 7 / 9
4 Serie 2 Pulje 4 Brønshøj Bordtennis 4 4 / 8
5 Serie 3 Pulje 1 Brønshøj Bordtennis 7 5 / 10
6 Serie 3 Pulje 2 Brønshøj Bordtennis 6 2 / 10
7 Serie 3 Pulje 3 Brønshøj Bordtennis 8 9 / 10
8 Serie 3 Pulje 4 Brønshøj Bordtennis 9 9 / 10
9 Serie 4 Pulje 4 Brønshøj Bordtennis 10 6 / 9
10 Serie 4 Pulje 5 Brønshøj Bordtennis 11 1 / 9
11 Serie 5 Pulje 2 Brønshøj Bordtennis 12 5 / 6

FORSTÅ TABELLEN

I tabellen er holdene i Serierækken sorteret fra højeste niveau og ned.

Første felt i rækken er et fortløbende nummer. Brønshøj Bordtennis har haft i alt 11 hold i Serierækken, som følgeligt er nummereret 1-11.

Andet felt i rækken er holdets niveau og den Pulje man holdet har spillet i. Brønshøj Bordtennis har været repræsenteret i samtlige Serier i rækken.

Tredje felt i rækken er holdets navn. Hvis nogen skulle undre sig over at Brønshøj Bordtennis 2 er sprunget over i tabellen, så er det fordi at holdet, ifølge Bordtennis Danmark, har trukket sig fra turneringen (holdet skulle have spillet i Serie 1 Pulje 3).

Fjerde og sidste felt i tabellen er holdets endelige placering i slutspillet. Det første tal repræsenterer slutplaceringen. Det sidste tal repræsenterer hvor mange hold der i alt var i puljen. Således vil en endelig placering som nr. 5/9 repræsentere en plads lige i midten af puljen.

VI BEMÆRKER

Af tabellen bemærker vi at Brønshøj Bordtennis er repræsenteret i samtlige Serier i rækken.

Af tabellen bemærker vi også, at et enkelt hold fra Brønshøj Bordtennis, i Serierækken, faktisk præsterer oprykning. Det kræver en placering som nummer 1 i Puljens grundspil at opnå oprykning.

Serie 4 Pulje 5 Brønshøj Bordtennis 11 rykker op i Serie 3 i næste sæson.

Vi bemærker også at 3 hold har formået at kvalificere sig til slutspillet. Det kræver en placering som nummer 1 eller nummer 2 i grundspillet at kvalificere til slutspillet. Det drejer sig om Serie 1 Pulje 1 Brønshøj Bordtennis 3, Serie 3 Pulje 2 Brønshøj Bordtennis 6 og Serie 4 Pulje 5 Brønshøj Bordtennis 11.

VI HAR SPURGT LIDT IND

I forbindelse med det overståede grundspil for sæsonen 2024/2025, med dertil hørende resultater, har vi stillet samtlige holdledere, fra hvert af Serieholdene, tre simple spørgsmål, der vedrører både den overståede sæson, men også kigger ind i holdenes tanker omkring kommende sæson.

Vi stiller spørgsmålene for at få en idé om den måde holdene indstiller sig på fra sæsonstart, og fordi vi håber at det kan inspirere både eksisterende hold, og helt nye folk i klubben, som måske overvejer at starte et turneringshold op.

METODE

Spørgsmålene er sendt ud på email tirsdag aften d. 25. marts med svarfrist senest 28. marts. (Vi manglede kontaktoplysninger på en enkelt holdleder, som derfor først fik sin email 26. marts).

En reminder SMS er sendt, efterfølgende, 26. marts. En sidste reminder SMS blev sendt på dagen for seneste svarfrist, 28. marts, til tre udestående hold.

SPØRGSMÅL

  1. Grundspillet for holdturneringen 2024/2025 er slut. Har I haft noget succeskriterie for sæsonen – nogen målsætning – for jeres sluttelige placering i grundspillet?

  2. Er holdet samlet set tilfreds med den placering I har opnået? (Uddyb gerne svaret)

  3. Hvordan ser det ud for næste sæson – hvad er målsætningen for næste sæson?

HOLDENE OG DERES SVAR

Alle holdledere har haft mulighed for at knytte en kommentar til sæsonens slutresultat. Har vi ikke hørt fra holdlederen indenfor den anførte tidsfrist, er der, for holdets respektive holdleder, anført: “Ingen kommentarer”.

Østserien

Pulje 1

Brønshøj Bordtennis 1 placerede sig som 10/10.

KOMMENTAR FRA BRØNSHØJ BORDTENNIS 1

Ingen kommentarer
Julio Jensen
Østserien Pulje 1
Brønshøj Bordtennis 1
Holdleder

Serie 1

Pulje 1

Brønshøj Bordtennis 3 placerede sig som 2/9 og har dermed sikret sig en plads i slutspillet.

KOMMENTAR FRA BRØNSHØJ BORDTENNIS 3

Grundspillet for holdturneringen 2024/2025 er slut. Har I haft noget succeskriterie for sæsonen – nogen målsætning – for jeres sluttelige placering i grundspillet?

Vi har ikke sat en fælles målsætning på holdet - men mit indtryk er, at vi alle havde top 2 som ambition.
Mads Clausen
Serie 1 Pulje 1
Brønshøj Bordtennis 3
Holdleder

Er holdet samlet set tilfreds med den placering I har opnået? (Uddyb gerne svaret)

Vi slutter sæsonen i Serie 1 på 2. pladsen med 14 ud af 16 sejre - 28 ud af 32 point havde vi ikke forventet inden sæsonstart.

De individuelle sejre er jævnt fordelt ud på holdet, og efter min klare mening har alle enten spillet op til niveau, eller rykket sig til det bedre i løbet af sæsonen. Det kan vi være godt tilfredse med.
Mads Clausen
Serie 1 Pulje 1
Brønshøj Bordtennis 3
Holdleder

Hvordan ser det ud for næste sæson – hvad er målsætningen for næste sæson?

De snakke er ikke påbegyndt endnu.

I april har vi slutspilskamp(e), og derefter tager vi nok en snak om planer og ambitioner for næste sæson.
Mads Clausen
Serie 1 Pulje 1
Brønshøj Bordtennis 3
Holdleder

Serie 2

Pulje 3

Brønshøj Bordtennis 5 placerede sig som 7/9.

KOMMENTAR FRA BRØNSHØJ BORDTENNIS 5

Grundspillet for holdturneringen 2024/2025 er slut. Har I haft noget succeskriterie for sæsonen – nogen målsætning – for jeres sluttelige placering i grundspillet?

Ja, som hvert år, at blive placeret i den øverste del af stillingstabellen.
Ljubisa Panic
Serie 2 Pulje 3
Brønshøj Bordtennis 5
Holdleder

Er holdet samlet set tilfreds med den placering I har opnået? (Uddyb gerne svaret)

Nej, desværre ikke.

Man kan lyve og sige at vi ikke var heldige. Men i virkeligheden, uden rigtig træning, bliver vi som altid blandt de dårligste.
Ljubisa Panic
Serie 2 Pulje 3
Brønshøj Bordtennis 5
Holdleder

Hvordan ser det ud for næste sæson – hvad er målsætningen for næste sæson?

Enten skal vi købe nogle kinesere - eller, som vi satser på, forbedre vores spil, så vi næste gang lander tæt på toppen.
Ljubisa Panic
Serie 2 Pulje 3
Brønshøj Bordtennis 5
Holdleder

Serie 3

Pulje 1

Brønshøj Bordtennis 7 placerede sig som 5/10.

Fra venstre: Verner Eriksen, Lars M. Sørensen, Peter Skriver, Peter Windfeldt

KOMMENTAR FRA BRØNSHØJ BORDTENNIS 7

Grundspillet for holdturneringen 2024/2025 er slut. Har I haft noget succeskriterie for sæsonen – nogen målsætning – for jeres sluttelige placering i grundspillet?

Målsætningen i år har været offensiv bordtennis!

Det er lykkedes virkelig godt. Selv når vi har haft en reserve med fra serie 4 (som faldt nemt ind i det offensive spil), har vi holdt niveau.

Mere konkret har det været vores målsætning, at vi som minimum skulle ligge fra midt og op.

Det er lykkedes fuldt ud.
Verner Eriksen
Serie 3 Pulje 1
Brønshøj Bordtennis 7
Holdleder

Er holdet samlet set tilfreds med den placering I har opnået? (Uddyb gerne svaret)

Ja. Vi blev nr. 5.

Desværre kom holdet til at lide under lidt skader, sidst på sæsonen, som gjorde at 4. pladsen smuttede.

Men alt i alt en god sæson!
Verner Eriksen
Serie 3 Pulje 1
Brønshøj Bordtennis 7
Holdleder

Hvordan ser det ud for næste sæson – hvad er målsætningen for næste sæson?

Fremtiden ser fin ud.

Holdet er næsten intakt.

Vi mister en enkelt Spiller. Peter W. har fået et godt tilbud fra Kalundborg, som han ikke kunne sige nej til.

Vores hold har dog flere gode kandidater på venteliste, så fremtiden ser fornuftig ud.
Verner Eriksen
Serie 3 Pulje 1
Brønshøj Bordtennis 7
Holdleder

Serie 3

Pulje 2

Brønshøj Bordtennis 6 placerede sig som 2/10 og har dermed sikret sig en plads i slutspillet.

KOMMENTAR FRA BRØNSHØJ BORDTENNIS 6

Ingen kommentarer
Finn Mikalski
Serie 3 Pulje 2
Brønshøj Bordtennis 6
Holdleder

Serie 3

Pulje 3

Brønshøj Bordtennis 8 placerede sig som 9/10.

KOMMENTAR FRA BRØNSHØJ BORDTENNIS 8

Grundspillet for holdturneringen 2024/2025 er slut. Har I haft noget succeskriterie for sæsonen – nogen målsætning – for jeres sluttelige placering i grundspillet?

Ikke at rykke ned!

(Vores hold har haft en omtumlet tilværelse i denne sæson).
Kjeld Pedersen
Serie 3 Pulje 3
Brønshøj Bordtennis 8
Holdleder

Er holdet samlet set tilfreds med den placering I har opnået? (Uddyb gerne svaret)

Ja, vi rykkede ikke ned.
Kjeld Pedersen
Serie 3 Pulje 3
Brønshøj Bordtennis 8
Holdleder

Hvordan ser det ud for næste sæson – hvad er målsætningen for næste sæson?

Indtil videre at vi ikke rykker ned, lidt afhængigt af hvem der er på vores hold til næste sæson.
Kjeld Pedersen
Serie 3 Pulje 3
Brønshøj Bordtennis 8
Holdleder

Serie 3

Pulje 4

Brønshøj Bordtennis 9 placerede sig som 9/10.

KOMMENTAR FRA BRØNSHØJ BORDTENNIS 9

Grundspillet for holdturneringen 2024/2025 er slut. Har I haft noget succeskriterie for sæsonen – nogen målsætning – for jeres sluttelige placering i grundspillet?

Vi startede med at være 8 på holdet. Dét blev reduceret lidt pga. skader og andre ting.

Vi havde ikke nogen målsætning andet at komme ud og spille lidt kampe hver især.
Jess Lykkegaard Jensen
Serie 3 Pulje 4
Brønshøj Bordtennis 9
Holdleder

Er holdet samlet set tilfreds med den placering I har opnået? (Uddyb gerne svaret)

Eftersom det bare handlede om at få nogle kampe, så er det lidt ligegyldigt hvor vi landede. For os handlede det mest om erfaringen med forskellige slags spillere, og om at have det sjovt.
Jess Lykkegaard Jensen
Serie 3 Pulje 4
Brønshøj Bordtennis 9
Holdleder

Hvordan ser det ud for næste sæson – hvad er målsætningen for næste sæson?

Næste sæson har vi ikke snakket om endnu. Men jeg tror at der er nogle af os, som vil tage det lidt mere seriøst, og nogen som måske springer næste sæson over, og koncentrerer sig om træning.

Uanset hvad har vi haft det sjovt, og nydt selskabet med de dejlige mennesker vi var på holdet.
Jess Lykkegaard Jensen
Serie 3 Pulje 4
Brønshøj Bordtennis 9
Holdleder

Serie 4

Pulje 4

Brønshøj Bordtennis 10 placerede sig som 6/9.

KOMMENTAR FRA BRØNSHØJ BORDTENNIS 10

Grundspillet for holdturneringen 2024/2025 er slut. Har I haft noget succeskriterie for sæsonen – nogen målsætning – for jeres sluttelige placering i grundspillet?

Nej.

Vi er et nystartet hold, som består af 60+ spillere, der alle startede med bordtennis for 2-3 år siden. Vi tilmeldte os senior turneringen for at prøve at spille mod andre spillere end dem vi ellers møder til 60+ stævner og holdkampe.
Kristian Bak
Serie 4 Pulje 4
Brønshøj Bordtennis 10
Holdleder

Er holdet samlet set tilfreds med den placering I har opnået? (Uddyb gerne svaret)

Ja.

Vi har brugt 9 spillere for at kunne stille hold hver gang pga. udenlandsrejser, skader, sygdom og andre prioriteringer. 2 spillere har deltaget i over 60% af kampene, og således trukket det største læs.

Et par spillere syntes at aftenkampene var for stor en belastning, og et par spillere har nogle gange følt sig meget overmatchet - fx rating 923 mod 1436!
Kristian Bak
Serie 4 Pulje 4
Brønshøj Bordtennis 10
Holdleder

Hvordan ser det ud for næste sæson – hvad er målsætningen for næste sæson?

Målsætningen for næste sæson er at spille nogle gode kampe og have det sjovt.

Vi mangler vores interne evaluering, men jeg regner med at vi fortsætter med holdet næste år.

Der er måske et par stykker der trækker sig, eller "nøjes med" at være reserver, men så kan vi supplere med andre 60+'ere, der har lyst til at prøve kræfter med serie 4, og ikke har noget i mod at spille om aftenen.
Kristian Bak
Serie 4 Pulje 4
Brønshøj Bordtennis 10
Holdleder

Serie 4

Pulje 5

Brønshøj Bordtennis 11 placerede sig som 1/9, og har dermed sikret sig oprykning og en plads i slutspillet.

KOMMENTAR FRA BRØNSHØJ BORDTENNIS 11

Grundspillet for holdturneringen 2024/2025 er slut. Har I haft noget succeskriterie for sæsonen – nogen målsætning – for jeres sluttelige placering i grundspillet?

Ja, vi har faktisk haft et par stykker - kald det "delmål".

Vi startede sæsonen med at træne sammen. Vi var et par gutter der spillede nogenlunde sammenligneligt niveau, og som havde det skægt til træning.

Vi blev enige om at danne et hold. Efter et par løse rundspørger, hos mere erfarne i klubben, blev vi enige om at lægge lidt forsigtigt ud i Serie 4.

To, fra vores nystartede hold, havde aldrig spillet holdturnering før. Vi havde kun spillet sammen til træning.

Uden at kende niveauet, eller modstanden, blev vores indledende mål at nå en placering i midten af Puljen.

Vi nåede midten i efteråret, og blev enige om at justere målet til potentielt at ende i top 3.

Vi lå nummer 2 i begyndelsen af januar og blev enige om - hardcore - at jagte 1. pladsen.

Så, jo - vi har bestemt, og bevidst, kørt med løbende, afstemt delmålsætning.
Michael Egeville
Serie 4 Pulje 5
Brønshøj Bordtennis 11
Holdleder

Er holdet samlet set tilfreds med den placering I har opnået? (Uddyb gerne svaret)

Jeg tror, jeg taler på hele holdets vegne, når jeg siger, at vi godt synes at vi kan være vores indsats bekendt.

Oprykning og slutspil.

Ja. Vi er bestemt tilfredse.
Michael Egeville
Serie 4 Pulje 5
Brønshøj Bordtennis 11
Holdleder

Hvordan ser det ud for næste sæson – hvad er målsætningen for næste sæson?

Den skal vi lige have samlet fuldstændigt op i gruppen. Vi har sikret os oprykning til Serie 3 næste år, og der forventer vi at det blæser lidt anderledes.

Men vores erfaringer fra Serie 4 sidder i sindet nu. Metoden med delmål viste sig yderst konstruktiv.

Vi vil jo nok starte ud med at forsøge at erobre midten i Serie 3, mon ikke? 😉
Michael Egeville
Serie 4 Pulje 5
Brønshøj Bordtennis 11
Holdleder

Serie 5

Pulje 2

Brønshøj Bordtennis 12 placerede sig som 5/6.

KOMMENTAR FRA BRØNSHØJ BORDTENNIS 12

Grundspillet for holdturneringen 2024/2025 er slut. Har I haft noget succeskriterie for sæsonen – nogen målsætning – for jeres sluttelige placering i grundspillet?

Vores succeskriterie var overhovedet at prøve at spille rigtige kampe, og at have oplevelsen sammen som et hold.

Det har givet os en hel del, og virkelig givet ekstra motivation til træning, læring, sammenhold - og rykket vores spil.

Vi kendte kun hinanden fra træningen af. Nu er vi blevet tætte. Det gør en stor forskel for vores medlemskab, at vi har fået det sammenhold, og det har holdturneringen været en stor årsag til.
Louise Pedersen
Serie 5 Pulje 2
Brønshøj Bordtennis 12
Holdleder

Er holdet samlet set tilfreds med den placering I har opnået? (Uddyb gerne svaret)

Holdet er samlet set tilfreds med vores placering. De fleste på holdet ville have været okay med, hvis vi havde tabt alle kampe, da det ikke var målet for vores deltagelse.
Louise Pedersen
Serie 5 Pulje 2
Brønshøj Bordtennis 12
Holdleder

Hvordan ser det ud for næste sæson – hvad er målsætningen for næste sæson?

Målsætningen for næste sæson vil, for nogle på holdet, være det samme som i år.

En enkelt er blevet bidt af det, og vil gerne nå en højere placering næste år.

I år var vi 4 på holdet, da vi troede, det var 3-mandshold. Næste år vil vi gerne have mere spilletid (end hver anden gang), og derfor lave flere hold med færre på. Dog endte 2 med at blive alvorligt skadet her i slutningen af sæsonen, og der var det godt, vi var 4 på holdet.
Louise Pedersen
Serie 5 Pulje 2
Brønshøj Bordtennis 12
Holdleder