Ungdom

Ungdomsafdelingen


I Brønshøj Bordtennis lægger vi vægt på at skabe et trygt, sjovt og udviklende miljø for alle børn og unge. Træningen tager udgangspunkt i, at bordtennis skal være både motiverende og socialt, samtidig med at spillerne løbende udfordres og udvikler deres færdigheder. For nye spillere er der særligt fokus på motorik, boldføling og fællesskab. Efterhånden som spillerne udvikler sig, bliver tekniske og taktiske elementer en større del af træningen. Målet er hele tiden at skabe passende udfordringer, så spillerne oplever fremgang og bevarer glæden ved sporten. Ungdomsafdelingen rummer spillere på alle niveauer, og det er en grundlæggende del af klubbens filosofi, at alle spillere mødes med samme engagement og opmærksomhed. Træningen tilrettelægges med fokus på den enkelte spillers udvikling, og der lægges vægt på at lytte til spillernes egne idéer og skabe et miljø, hvor alle føler sig set og inkluderet. Der er plads til både dem, der spiller bordtennis for det sociale fællesskab og hyggens skyld, og dem, der har store ambitioner og ønsker at udvikle sig mest muligt. Vi tror på, at forskellige mål og motivationer kan trives side om side, og derfor arbejder vi for at skabe et miljø, hvor alle kan finde deres plads. Uanset niveau og ambition er målet, at alle spillere oplever glæde ved sporten og får mulighed for at udvikle sig i deres eget tempo. Vi tror på, at de bedste forudsætninger for læring og udvikling skabes gennem en alsidig og sjov træning. Derfor arbejder vi for, at børn og unge får lyst til at fortsætte med at spille bordtennis og udvikle sig i fællesskab med andre

Gratis prøvetræning!

Har du lyst til at starte med at spille bordtennis, kan du tilmelde dig til 3 gratis prøvetræninger her.

På ungdomsholdene har vi både børn og unge på alle niveauer.
Fælles for dem alle er at de elsker at spille bordtennis!