Anders Lind får Brønshøj Husums Idrætspris 2023

Idrætten blev fejret 6. december 2023 på Energicentret med uddeling af årets Idrætspris fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg.

Idrætsprisen, som i år gik til Anders Lind for hans unikke præstationer i 2023, blev uddelt af Kultur- og Fritidsborgmester Mia Nyegaard til Karin Lind, som repræsenterede Anders Lind, der desværre ikke selv kunne være til stede.

Samtidig overrakte Klaus Pedersen, formand for Brønshøj Bordtennis, en æresnål til Anders Lind som tegn på hans udnævnelse til æresmedlem af Brønshøj Bordtennis.